Bankopladerne

Bankoplader til julefrokosten, Roskilde-teltet eller skituren - mulighederne er mange!

Skal du bruge bankoplader er du kommet til det helt rigtige sted! Du kan gratis udskrive op til 12.000 forskellige bankoplader. Eller du kan bestille specialfremstillede bankoplader - læs mere herom i bunden af siden.

Processen » Ofte stillede spørgsmål »

Eksempler

De originale bankoplader, egentligt udviklet for sjov. Moderniseret i 2021...
Bankoplader lavet på bestilling fra Essensen til "Energibanko" i Dansk Energi's telt på Folkemødet på Bornholm. Tallene er skiftet ud med forskellige energi-relevante logoer. Lavet i HTML, hvor Essensen leverede logoerne, og printet til PDF. Essensen har derefter stået for produktionen.
Bankoplader lavet til AKT1 Radiodrama. Her er tallene skiftet ud med ord. Lavet i HTML, hvor AKT1 leverede ordene, og printet til PDF. Største udfording var at tilpasse fontstørrelserne så alle ordene står pænt.
Privilegiespillet udviklet af teateret Sort-Hvid. Strengt taget ikke banko, men tallene 1-30 placeret "tilfældigt" på pladerne.
Bankoplader lavet på bestilling fra 7n. 7n's julebanko 2016 for kunder og konsulenter. Her er pladerne specialfremstillet og tallene valgt således at der er vindere (næsten) hver dag, der er max 1 gevinst pr plade, det vides præcis hvor mange første-, anden- og trediepræmier der skal være og så banko først opstår den sidste dag. Materialet er i udgangspunktet en PNG som "generatoren" skriver tallene på og derfra genereres 1.000 forskellige plader. Lidt snyd måske, men sjovt og understreger at den slags også er muligt.
Ud over disse ekspempler har vi produceret bankoplader til blandt andet julefrokoster, skiture, "hurtigbanko" (hvor der kun indgår 30 tal) til et arrangement på Roskildefestival. Ligger dit behov ikke langt fra de gratis plader kan du være heldig at få dem uden beregning.

Processen

Den hurtige: Skal du bruge bankoplader som PDF, 1, 2, 3 eller 4 bankoplader pr side A4 højformat("portræt") eller 6 sider A4 tværformat("landskab") og færre end ca. 6.000 bankoplader gør vi som følger:

  1. Send en mail med følgende:
    • En PDF på én side, A4, højformat, hvis du ønsker særlig baggrund/layout/skæremærker osv ‐ kan udelades hvis helt blank
    • Antal bankoplader pr side? (1, 2, 3 eller evt 4 (6 A4 tværformat også muligt))
    • Hvor mange sider?
    • Hvornår skal de bruges? (Dette er måske lidt overraskende VIGTIGT!)
    • Skal der leveres én PDF med x sider eller x PDF'er på én side (som ZIP)?
  2. Du modtager ordrebekræftelse og om leverancen er mulig til den angivne tid - får du ikke svar er vi ikke tilgængelige og kan ikke nødvendigvis levere dag-til-dag! (eller din mail er endt i SPAM-folderen)
  3. Du modtager en prototype (typisk 1-12 sider) til godkendelse
  4. Prototypen godkendes... Kan vi ikke blive enige her kan det skyldes at opgaven ikke opfylder kravene og vi må have en dialog...
  5. Bankopladerne leveres
  6. Tilfreds kunde - du faktureres
Denne type opgave er efterhånden standard og vi kan lave en fastprisaftale: Dvs DKK 300,00 (inkl. moms) for 300 bankoplader. Under normale omstændigheder kan vi levere dag-til-dag.

Ellers: Der er 3 elementer i opgaven med at få lavet specialfremstillede bankoplader:

  1. Vi bliver enige om format: 1-, 2-, 3-, 4- eller 6 plader pr side, højformat/tværformat. Og medie: HTML, PDF, PNG eller lignende. Andre medier er mulige, men koster ekstra. Typisk skriver vi frem og tilbage med ovevejelser vedrørende layoutet. Denne del koster typisk 1-4 timer som faktureres på timebasis.
  2. Vi laver en skabelon og en prototype. Her opstartes også arbejdet med den egentlige generator. Regn med yderligere 1-2 timer som faktureres. Prototypen sendes til godkendelse.
  3. Når vi er enige og prototypen er godkendt er resten af opgaven kendt stof og bliver enige om prisen for opgavens færdiggørelse.
Bemærk: Den indledende øvelse er for så vidt gratis, såfremt vi ikke når til enighed om opgaven.

En lille opgave vil kunne holdes indenfor 1-3 timer som faktureres når bankopladerne leveres.

Den aktuelle timepris afhænger af forskellige forhold, men ligger typisk mellem DKK 900 og DKK 1.000 (inkl moms), mindstepris er 1 time (eller pris for antal bankoplader, hvad som er størst). Der kan gives rabat hvis vi fremstår tydeligt som producent af materialet (markedsføring). Tilsvarende får non-profit organisationer ofte nedslag i prisen.

100% tilfredshed eller pengene tilbage!

Skriv til info@bankopladerne.dk og oplys gerne følgende:

Vi vender tilbage hurtigst muligt. Husk vi afregner pr bankoplade; 100 sider/ark med 3 på hver er altså 300 bankoplader.

Priser

Priser pr 1. maj 2024 ‐ Alle priser er DKK inklusive moms.

1
Standardløsning1, opstart inkl op til 300 bankoplader
350,00
2
Opstartsgebyr2
200,00
3
Pris pr bankoplade, standardløsning/PDF3
0,50
4
Navngivning efter liste eller tilsvarende
150,00
5
Hosting af PDFer på bankopladerne.dk4 i op til 1 måned, inkl CSV/regneark med links
150,00
6
"Spil og check" portal5, gyldighed op til 1 måned
50,00
7
Alternative løsninger ikke omfattet af standardløsningen, pr påbegyndt time
1.000,00

  1. Standardløsning omfatter bankoplader som PDF leveret på mail eller via WeTransfer, 1, 2, 3, 4, eller 6 bankoplader pr side, eventuel kundespecifik "baggrund" (leveret som PDF).
    Leveres enten som én PDF med alle siderne eller som ZIP med én PDF pr side.
  2. Opstartsgebyr vedrører den administration der er i forbindelse med aftaler og fakturering og følger således fakturaerne.
  3. Prisen er pr bankoplade, ikke pr PDF eller pr side.
  4. Sitet bankopladerne.dk kan være blokeret i brugernes firewall da det i visse organisationer opfattes som et "online gambling site".
  5. Kan testes med 12 plader her.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg skal bruge 16.000 plader - er det et problem?

Nej, generatoren er ligeglad. Der kan være udfordringer med det fysiske medie. F.eks. var der problemer med leverancen til Essensen (hvor tal er erstattet med billeder) hvor print til PDF fejlede hvis der var for mange sider. Her blev leverancen delt op i flere PDF'er.
Bemærk dog at antallet bør være deleligt med 6, hvis man ønsker alle tal mellem 1-90 ligeligt fordelt (fx 16.020 eller 18.000 plader).
Er behovet meget stort (mere end 10.000 bankoplader) begynder vi at tale om en minimumspris pr. bankoplade.

Hvordan fungerer fakturering?

Vi sender en faktura som betales med almindelig bankoverførsel, venligst anfør fakturanummer.
Konto 8117-1874807 i Nykredit Bank.
Bemærk: Hvis du er ny kunde eller vi er i tvivl om din evne/vilje til at betale, kan du opleve at du vil få første faktura efter punkt 2 (når vi er enige om prototypen) og at den endelige leverance vil være afhængig af at pengene er gået ind på kontoen.

Hjælp, jeg kan ikke betale, hvad nu?

Ikke så meget… Vi er en lille "biks" og har hverken råd til Ribers eller advokater. Men regn dog med at blive opført på en liste over dårlige betalere.

100% tilfredshed eller pengene tilbage?

Ja, livet er for kort til sure kunder. Hvis du inden for 14 dage efter leverancen finder at det leverede ikke lever op til forventningerne, så kan du få pengene tilbage. Kontakt os på info@bankopladerne.dk

Kan jeg få kildekoden til generatoren?

Nej.

Kan jeg få 3 plader pr side?

Mod betaling, ja. De gratis sider er som de er og bliver ikke ændret (pr 2019-02-16).

Kan jeg få en anden baggrund?

Mod betaling, ja. Kontakt os på info@bankopladerne.dk.

Kan jeg få 300 plader i et Word dokument?

Det korte svar er: nej. Word egner sig på ingen måde til bankoplader. PDF er godt.